mandag den 23. marts 2009

Fiskeburgere med råkost

- Fiskeburgere med råkost

Burgerboller :
1/4 pk gær
2 dl lunkent vand
1 tsk sukker
2 top-spsk tørret brændenælde
- røres sammen og står lidt
- tilsæt så
2 dl skummetmælksyoghurt
1 tsk groft salt
2 dl grovvalset havregryn
2 dl groft rugmel
1 dl boghvedemel
- røres godt sammen (vi bruger foodprocessor).
- tilsæt så ca. 2 dl stenmalet hvedemel. Hvis dejen kan klare mere end det, brug højproteinmel, fx Amo.
Lad det stå et par timer. Ælt/kør rundt, lad stå 1 time. Ælt. Form 9-12 boller på plade med bagepapir og tryk dem flade. Dæk med klæde, efterhæves ca. 1/2 time ovenpå komfuret, mens ovnen varmer. Bages 15-20 minutter ved 210 grader.

- Fiskeburgere:
Køb en færdig fiskefars og steg flade fiskefrikadeller i smør på panden.

Server bollerne og burgerne med ketchup, agurk, løg, tomat og evt. en god hjemmelavet remouladesauce:

- Remouladesauce:
2 pasteuriserede æggeblommer
1 spsk dijonsennep
1/2 spsk sherryeddike ell. hvidvinseddike
1 tsk karry, 1 tsk salt, 1/4 tsk peber
- køres i foodprocessor, tilsæt koldpresset solsikkeolie i en tynd stråle, indtil mayonnaisen er passende tyk. Tilsæt så
3-4 cornichoner, 2 stk. syltede asier, 1/2 bundt dild og 1/2 bundt persille. Køres, til det hele er finthakket.

Server råkost til (fx gulerodssalat)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar