mandag den 20. april 2009

Grøntsagssuppe 'hvad køleskabet gemte'

Vi har været syge og sløje og ikke fået spist op af grøntkassen, og heller ikke rigtig fået købt noget frisk. Af sammenskrabet lavede jeg en overraskende god tomat/grøntsagssuppe, god for hals og hoste og alt det andet.

For at lokke det i familien blev der serveret bacon og ostebrød til :)

Steg 1 pk. bacon og stil det tilside, gem lidt af fedtet.

I selve suppen kom der:

2 løg
1 porre
1 gulerod
2 stængler blegselleri
2 store jordskokker
2 kartofler
1 fed hvidløg med 1 nellike stukket i
Vand eller bouillon, ca. 1- 1½ liter

Suppevisk af: persillestilke - laurbærblad - selleritop - timiankvist - rosmarinkvist - lidt løvstikke
1 dåse hakkede tomater
1 pose 'gourmetbønner' fra Aarstiderne (ER det bare pralbønner?)
1 squash i skiver

Det hele skæres i grove stykker. Steg løg, porre, gulerod, selleri, kartoffel og jordskokker i baconfedt tilsat lidt olivenolie. Vand eller bouillon på, tilsæt suppevisk. Kog sagte i 10 min. Tilsæt så dåsetomater, kog i 10 min. Tilsæt bønner og squash, kog i 10 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar